Denmark Job Openings
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Underdirektør til Selskabsprocesser i København
Copenhagen
FULL TIME
September 18, 2024
I Skattestyrelsen arbejder vi for at gøre det let for de mange, der ønsker at betale skat til tiden, og svært for de få, der forsøger at undgå at betale det, de skal. Fagområdet Selskab omfatter ca. 900 medarbejdere, som har ansvaret for ca. 1/3 af Skattestyrelsens samlede, årlige skatteprovenu på godt 1.200 mia. kroner. Fagområdet Selskab sikrer skattegrundlaget fra alle danske selskaber – fra de allerstørste koncerner til de mindste anpartsselskaber. Fagområdet Selskab består af fire afdelinger: Selskabsprocesser, Udbytteskat, Store selskaber, Små og mellemstore selskaber med hver sin underdirektør.
Som underdirektør for Selskabsprocesser, sikrer du effektive og strømlinede processer, der understøtter driften i de øvrige områder. Samtidig spiller du en nøglerolle i den løbende videreudvikling og optimering af processer og systemer i området i tråd med styrelsens visioner og strategier med bl.a. stort fokus på digitalisering og automatisering til understøttelse af kerneopgaven.
Da vores nuværende underdirektør for Selskabsprocesser har fået nyt job internt i Skatteforvaltningen, søger vi en dygtig underdirektør, der har lyst til at præge videreudviklingen af selskabsskatteområdet ved at sikre fremtidsparate processer og løsninger, der styrker vores skattegrundlag.
Dine ansvarsområder som underdirektør for selskabsprocesser
Opgaverne på procesområdet er komplekse og forretningskritiske. Dette skyldes, at afdelingen udover at understøtte driften af forretningskritiske systemer og processer for selskabs- og udbytteskat, også bidrager til højt prioriterede it-udviklingsopgaver på tværs af Skattestyrelsen i tæt samarbejde med Skatteforvaltningens interne it-leverandør, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).
Afdelingen har også ansvar for en række skattefaglig kontrol og sagsbehandlingsopgaver så som bindende svar på selskabsområdet, håndtering af fonde og foreninger, selskabsomstruktureringer mv. Endelige er Skattestyrelsens internationale kontor også forankret i området, hvor der i de kommende år venter store og højt prioriterede opgaver.
Du får det overordnede ansvar for afdelingens økonomi, drift, procesansvar samt lederansvar for tre erfarne kontorchefer og tre erfarne funktionsledere og i alt ca. 100 højt specialiserede og dygtige medarbejdere, der er placeret i hhv. Aalborg, Aarhus og København. Afdelingen er velorganiseret og kendetegnet ved høj trivsel og lav omsætningshastighed for både medarbejdere og ledere.
Du får direkte reference til fagdirektøren for Selskab og indgår i fagdirektørens meget velfungerende ledergruppe.
Bliv en del af en stor, dynamisk organisation med høj faglighed
I stillingen vil du stå over for spændende faglige og ledelsesmæssige udfordringer i en organisation med en ambitiøs dagsorden, som du skal løfte sammen med dygtige medarbejdere og chefer. Vi har en dynamisk arbejdsdag, hvor samarbejde, engagement og humor går hånd i hånd.
I Skattestyrelsen vægter vi nærværende ledelse, og vi lægger vægt på, at vores ledere skaber resultater gennem en tilgang præget af faglighed, samarbejde og tillid.
Dine kompetencer giver dig succes i stillingen
Du har betydelig erfaring med ledelse af store, strategiske IT-udviklingsprojekter og -processer samt økonomistyring. Du har dyb viden om procesarbejde og dokumenterede resultater med at opbygge, videreudvikle, optimere og effektivisere processer. Det er vigtigt, at du har erfaring fra det offentlige – gerne den statslige sektor eller et departement.
Du er desuden en erfaren leder, gerne med ledelse af ledere, og du har en relevant, videregående uddannelse og gerne efteruddannelse inden for ledelse.
Vi lægger også vægt på, at du:
- er en mester til at skabe relationer, og forstår at rettidig involvering af interessenter er nøglen til at skabe resultater i det tværgående samarbejde ligesom du skaber helhedsorienterede løsninger
- er strategisk tænkende, i stand til at sætte tydelig retning med klare mål og skabe følgeskab med en inspirerende og motiverende ledelsesstil
- har høj eksekveringskraft og skaber de ønskede resultater
- kan oversætte kompleks faglighed til politisk relevante budskaber
- er diplomatisk og imødekommende med politisk tæft
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 4. oktober 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagdirektør for Selskab, Sine Louise Møller Iversen på telefon 72 37 67 20.
Første runde samtaler afholdes virtuelt i uge 41. Hvis du går videre, skal du sætte tid af til en personlighedsanalyse og en logisk test i uge 42. Anden runde samtale med fremlæggelse af case afholdes i uge 43. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse efter aftale og senest 1. januar 2025.
Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmelig, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
I stillingen må forventes løbende rejseaktivitet til afdelingens øvrige enheder og møder forskellige steder i landet, idet Skattestyrelsen er lokaliseret rundt om i hele Danmark.
New Job Alerts
ENABL A/S
Internships within Automation Technology Software
Aarhus
FULL TIME
September 23, 2024
View Job DescriptionFrench touch aps
Gardinmontør
Copenhagen
FULL TIME & PART TIME
September 23, 2024
View Job DescriptionLooking for similar job?
Q-Park Operations Denmark A/S
Parkeringsvagt vestlige Storkøbenhavn - 36 timer
Copenhagen
PART TIME
August 15, 2024
View Job DescriptionBorns Vilkar
Telefundraiser hos Børns Vilkår i Valby (København)
Valby
FULL TIME
August 17, 2024
View Job DescriptionSalling Group
Servicemedarbejder under 18 år til Frugt og Grønt - København S
Copenhagen
PART TIME
September 18, 2024
View Job DescriptionDSB
Servicemedarbejder til Stationsservice i Region København Nord – Helsingør Station
Helsingør
FULL TIME
September 18, 2024
View Job DescriptionDSB
Servicemedarbejder til Stationsservice til Hvidovre Station – København Nord
FULL TIME
September 18, 2024
View Job DescriptionKolbeck Vikar ApS
Ufaglærte søges til nedrivning i København
Copenhagen
FULL TIME
September 18, 2024
View Job DescriptionNew Job Alerts
ENABL A/S
Internships within Automation Technology Software
Aarhus
FULL TIME
September 23, 2024
View Job DescriptionFrench touch aps
Gardinmontør
Copenhagen
FULL TIME & PART TIME
September 23, 2024
View Job Description