Denmark Job Openings
AFRY
Senior HVAC-ingeniør med rådgivererfaring
Herlev
August 27, 2024
Vil du arbejde med spændende og varierende projekter indenfor bolig og erhvervsbyggeri og kunne du tænke dig at blive del af et dygtigt tværfagligt team, hvor humøret og ambitionerne er tårnhøje? Så er du måske den kollega, vi mangler!
Vi søger en Senior HVAC-ingeniør med en stærk faglighed indenfor VVS, ventilation og energi til at deltage i opbygningen af Building Design i Herlev. I forretningsenheden Buildings i Danmark udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vi har mange års ekspertise inden for byggebranchen i Danmark, og vores viden spænder bredt over alt fra højhuse, bygherrerådgivning, industribyggeri og meget mere. Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt miljø med kompetente kollegaer, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret rådgivning.
Om jobbet
Building design Herlev er en nystartet afdeling i et allerede etableret forretningsområde i AFRY hvor kollegaer og kompetencer sidder på forskellige kontorer i Danmark.
Afdelingen i Herlev er udsprunget fra vores Aarhus kontor, hvorfor den nære faglige forankring er til Building Design Aarhus, hvortil der er stor inddragelse og sparring til de faglige spor. Du kommer derfor til at indgå i et professionelt fagmiljø, hvor der er fokus på vidensdeling og det gode samarbejde. Din dagligdag bliver præget af gode kollegaer, faglige udfordringer og stor medbestemmelse.
Stillingen byder på ansvar, indflydelse, udvikling og du vil få rig mulighed for at sætte din faglighed og kompetencer i spil. Derfor vil det også være vigtigt at netværke internt i organisationen og opsøge relationer.
I din hverdag kommer du bl.a. til at arbejde med:
- Agere LEAD-ingeniør på større og mindre projekter, hvor du sætter retninger og principper
- Supportere projekter i vores øvrige forretningsområder for infrastruktur, energi og industri
- Yde ekstern rådgivning til vores kunder med henblik på optimale valg og løsninger
- Løse opgaver indenfor projektering af VVS, ventilation og energi for både nybyg- og renoveringsopgaver
- Rådgive yngre kollegaer internt i forhold til projektering
- Udføre fagtilsyn
- Være med til at sætte dit præg på en nyopstartet afdeling i vækst.
Vi forestiller os at du vil passe godt ind i jobbet, hvis du:
- har en teknisk uddannelsesbaggrund som ingeniør, installatør eller tilsvarende faglighed
- har projekteringserfaring indenfor rådgivningsbranchen
- har erfaring med koordinering af tværfaglige grænseflader, med afsæt i din faglige baggrund
- er hjemmevant i ageren indenfor rammerne af bygningsreglementet og DS
- kan arbejde i projektteams indenfor eget fag såvel som tværfagligt
- selvstændigt kan drive fagdisciplinen på projekter og den tværfaglige koordinering
- bidrage til videreudvikling af firmaprocedurer
Yderligere oplysninger
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 850 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, Pharma industri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.
Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere.
Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.
Vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.
Af andre goder kan vi nævne:
- afvekslende og varierede opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder
- interne udviklingsmuligheder indenfor fag- eller personaleledelse i et af landets førende ingeniørvirksomheder
- et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med
- en god pensionsordning, en tryg sundhedsforsikring samt massageordning
- familievenlige og fleksible vilkår
- kantineordning
- aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.
Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.
Deadline: Send dit CV til os snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale og stopper processen når den rette kollega er ansat.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte gruppeleder Martin Grys på +45 26 808 007 eller martin.grys@afry.com
At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.
Senior HVAC-ingeniør med rådgivererfaring
Herlev
Denmark
REF9471H
New Job Alerts
Deloitte
Senior Manager in Organization Design within Organizational Transformation
Copenhagen
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionSyddansk Universitet
Postdoc in Sensory and Consumer science
Odense
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionForsvaret
Administrativ medarbejder til Banjermesterkontoret på Fregatten IVER HUITFELDT (genopslag)
Korsør
November 15, 2024
View Job DescriptionSyddansk Universitet
Assistant Professor in Spectroscopy and Imaging
Odense
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionTerma A/S
Systems Engineer, Product Safety and Compliance, Lystrup & Søborg
November 15, 2024
View Job DescriptionRDT Engineers
PROJECT MANAGER FOR EU ETM IMPLEMENTATION GREATER COPENHAGEN AREA, DENMARK
Copenhagen
November 15, 2024
View Job DescriptionKU - SCIENCE- FOOD-NEXS
Postdoc in Metabolomics, Microbiome, and Cardiometabolic health
Frederiksberg
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionLooking for similar job?
LEGO
Senior Specialist Membership Performance Analytics & Insights
Billund
August 26, 2024
View Job DescriptionRDT Engineers
SENIOR DATA MANAGEMENT LEAD GREATER COPENHAGEN, DENMARK
Copenhagen
August 27, 2024
View Job DescriptionLEGO
Senior Manager, Membership Proposition and Offer
Copenhagen
August 26, 2024
View Job DescriptionSee What’s New: AFRY Job Opportunities
AFRY
Byggledare/Projektledare med erfarenhet från Mark/Anläggning
Lund
November 7, 2024
View Job DescriptionAFRY
PLC-programmerare, Elkonstruktör, Reläskyddstekniker
Enköping
November 7, 2024
View Job DescriptionNew Job Alerts
Deloitte
Senior Manager in Organization Design within Organizational Transformation
Copenhagen
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionSyddansk Universitet
Postdoc in Sensory and Consumer science
Odense
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionForsvaret
Administrativ medarbejder til Banjermesterkontoret på Fregatten IVER HUITFELDT (genopslag)
Korsør
November 15, 2024
View Job DescriptionSyddansk Universitet
Assistant Professor in Spectroscopy and Imaging
Odense
FULL TIME
November 15, 2024
View Job DescriptionTerma A/S
Systems Engineer, Product Safety and Compliance, Lystrup & Søborg
November 15, 2024
View Job DescriptionRDT Engineers
PROJECT MANAGER FOR EU ETM IMPLEMENTATION GREATER COPENHAGEN AREA, DENMARK
Copenhagen
November 15, 2024
View Job DescriptionKU - SCIENCE- FOOD-NEXS
Postdoc in Metabolomics, Microbiome, and Cardiometabolic health
Frederiksberg
FULL TIME
November 15, 2024
View Job Description