Denmark Job Openings
Regional IT, Kolding
License Manager til Strategisk Styring og Planlægning
Kolding
FULL TIME
September 17, 2024
Alt dette og meget mere kan blive din fremtid, for nu er der mulighed for at blive en del af teamet. Kom og vær med til at sætte dit præg på et funktionsområde med store ambitioner.
I en organisation med mere end 25.000 medarbejdere, kan det være en ambitiøs målsætning at være compliant og sikre optimal licensudnyttelse. Ikke desto mindre er det vores mål, som vi kontinuerligt bestræber os på at opnå og derfor har vi brug for at styrke vores licensteam. Vi søger en struktureret og detaljeorienteret medarbejder, der har indsigt i IT og kendskab til rollen som license manager.
Er du nysgerrig? Så lad os fortælle lidt om os selv.
Hvem er vi?
Styring er et funktionsområde i Regional IT med ca. 35 dedikerede medarbejdere, bestående af centrale stabsfunktioner, som alle refererer til funktionschefen. Styring er en bred vifte af højt specialiserede kompetencer, der løser opgaver primært for IT-direktøren og ledelsen i Regional IT.
I Styring bliver du en del af teamet Strategisk leverandørstyring. Ud over din licens-kollega består teamet af 4 medarbejdere, der arbejder med indgåelse og vedligeholdelse af it-kontrakter, hvilket betyder at du på den juridiske kontraktdel bliver rigtig godt understøttet.
På licensområdet har vi oparbejdet en baseline på alle større softwareområder, som løbende vedligeholdes. Derudover anvender vi Snow og naturligvis Office-pakken som værktøjer i teamet.
”Selvfølgelig skal man have en faglig ballast, når man søger en stilling hos os, men når vi sammensætter vores teams, er det vigtigt for os at de socialt fungerer godt sammen. Vi ved at medarbejdere, der får tilpas udfordrende opgaver, og samtidig føler sig tryg i organisationen ganske simpelt præsterer bedre. Det er de rammer vi gerne vil skabe i Styring.” Sabrina Sofie Jensen, Funktionschef, Styring.
Om jobbet
Som license manager løser du både opgaver selvstændigt og i samarbejde med andre. Teamet varetager blandt andet følgende opgaver:
- Rådgivning om licensregler
- Forny og forhandle licenskontrakter
- Formidling af retningslinjer
- Den indholdsmæssige del af licensindkøb
- Kontakt til såvel leverandører og interne samarbejdspartnere
- Opdatere og vedligeholde vores licens informationer.
Det vil også være din opgave at vedligeholde regionens softwareshop og standard licenser på vores IT Portal (Service Now). Sidst, men ikke mindst sikrer du intern fakturering til sygehusene og regionens øvrige enheder i tæt samarbejde med vores økonomi-team.
Om dig
Vi ser rigtig gerne, at du har erfaring med licensstyring fra en større organisation, og måske har du allerede et godt kendskab til både Snow og Service Now.
Faglige egenskaber, der gør dit arbejde nemmere:
- Du har den nødvendige it-forståelse, som du kombinerer med din licensviden for på bedste vis at kunne rådgive og understøtte vores samarbejdspartnere
- Du nikker genkendende til vores værktøjer og tænker at det er din hjemmebane
- Din kommunikation med kolleger og samarbejdspartnere er i øjenhøjde og tydelig fordi du ved det sikrer et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde
- Din rådgivning er vigtig for organisationen, hvorfor du argumenterer godt for din sag.
- Struktureret tilgang til opgaver, og kommer gerne med initiativer til forbedringstiltag
- Du har erfaring med deadlines og besidder en naturlig drivkraft til at nå dine mål
- En stor organisation med mange interessenter gør dig nysgerrig, og du tager gerne initiativ når opgaven medfører det
- Vigtigst af alt, så elsker du at spille dine kolleger og samarbejdspartnere gode og har et solidt blik for andres stærke og svage sider
- Du er en del af helheden.
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.
Regional IT er Region Syddanmarks centrale driftsorganisation og tæller ca. 420 medarbejdere.
Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.
Vi har respekt for vores medarbejders faglighed. Vi lægger vægt på personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.
Yderligere informationer
Regional IT er fordelt på flere lokationer i regionen. Styring har medarbejdere ansat i Kolding, Vejle og Odense. Dit primære arbejdssted vil blive i Kolding, men når fortroligheden til organisationen og arbejdsopgaver er faldet på plads, tilbyder vi fleksible arbejdsforhold, flekstid, mulighed for at arbejde hjemme fra og en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kim Lund på mobil 24 96 95 62.
Læs mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.
Der er ansøgningsfrist søndag den 6. oktober .
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 14. oktober og eventuelt 21. oktober. Anden samtalerunde afholdes 24. oktober.
Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2024.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
New Job Alerts
Aarhus Universitet
Postdoctoral in biophysical and structural characterization of auxin transport, Aarhus University, Denmark
Aarhus
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionAarhus Universitet
Professor in Remote Sensing and GIS for Atmospheric Emission Monitoring and Modelling
Roskilde
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionCOWI
Market Director, Buildings and Industry
Kongens Lyngby
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionSTARK Danmark A/S
Junior Power Platform Consultant for STARK GROUP IT's CRM team
Stark
November 19, 2024
View Job DescriptionUnilode Aviation Solutions Denmark ApS
Tekniker
Dragør
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Vice President, Attraction & Onboarding in Novo Nordisk Global Talent Acquisition
Bagsværd
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Global Project Manager - AP Implementation
Bagsværd
November 19, 2024
View Job DescriptionLooking for similar job?
Terma A/S
Service Manager, Terma Support & Services, Lystrup
PART TIME
August 26, 2024
View Job DescriptionMAN Energy Solutions
Claims Coordinator – License Sales and Services
Copenhagen
November 1, 2024
View Job DescriptionBoston Scientific Corporation
Junior Account Manager - Urology - Denmark
Hellerup
August 23, 2024
View Job DescriptionNew Job Alerts
Aarhus Universitet
Postdoctoral in biophysical and structural characterization of auxin transport, Aarhus University, Denmark
Aarhus
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionAarhus Universitet
Professor in Remote Sensing and GIS for Atmospheric Emission Monitoring and Modelling
Roskilde
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionCOWI
Market Director, Buildings and Industry
Kongens Lyngby
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionSTARK Danmark A/S
Junior Power Platform Consultant for STARK GROUP IT's CRM team
Stark
November 19, 2024
View Job DescriptionUnilode Aviation Solutions Denmark ApS
Tekniker
Dragør
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Vice President, Attraction & Onboarding in Novo Nordisk Global Talent Acquisition
Bagsværd
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Global Project Manager - AP Implementation
Bagsværd
November 19, 2024
View Job Description