Denmark Job Openings
Digitaliseringsstyrelsen
Studentermedhjælpere til MitID-spærreservice i aften- og nattetimerne
Copenhagen
PART TIME
September 17, 2024
Vi ansætter lige nu studerende til vores Mit ID spærreservice, der hjælper borgere, som har været udsat for, eller har mistanke om misbrug af deres Mit ID. Vi er på udkig efter studerende, som har interesse for digital svindel og flair for support og rådgivning over telefonen.
Om stillingen
Som studentermedhjælper i Digitaliseringsstyrelsens Mit ID spærreservice er din primære opgave at assistere borgere, der har mistanke om eller er blevet udsat for digital svindel. Det sker ved at hjælpe dem med at spærre deres Mit ID. Du vil arbejde hjemmefra i aften- og nattetimerne både i hverdage og weekender, hvor du som en del af en rådighedsvagt vil stå klar til at modtage opkald fra borgere og yde akut hjælp.
Som ny medarbejder kommer du igennem et oplæringsforløb, hvor du bliver introduceret til problemstillinger og løsninger vedrørende misbrug af Mit ID samt får konkret erfaring med de it-systemer, vi bruger i arbejdet.
Stillingen er på cirka 10 timer ugentligt, med mulighed for ekstravagter, og indebærer primært hjemmearbejde, da vagterne ligger i aften- og nattetimerne. Derudover mødes hele teamet én gang om måneden til faglig sparring og vidensdeling.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Modtagelse af opkald: Besvare opkald fra borgere, der har brug for at spærre deres Mit ID på grund af digital svindel eller mistanke herom.
- Spærring af Mit ID: Hurtigt og effektivt hjælpe borgerne med at spærre deres Mit ID for at beskytte dem mod yderligere misbrug samt give klare og præcise anvisninger om, hvad de skal gøre efter spærring af Mit ID.
- Løbende uddannelse og revision: For at få adgang til at kunne spærre borgernes Mit ID, skal du uddannes og vi indhenter årligt straffeattest.
Vi søger forskellige profiler både i forhold til faglighed og uddannelsesmæssig baggrund, og det er derfor ikke så afgørende, hvad du studerer. Du har en god forståelse for it og kan navigere mellem forskellige hjemmesider og it-systemer samtidigt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med og trives med service- eller supportopgaver rettet mod borgere, for eksempel fra tidligere arbejde i et call-center eller en anden offentlig institution, men det er ikke et krav.
Vi forventer, at du som person:
- motiveres af at yde kompetent support til borgere
- kan formidle komplekst stof i et let sprog til alle typer af mennesker
- er komfortabel med at arbejde hjemmefra og kan håndtere rådighedsvagter, hvor man er klar til at reagere hurtigt på opkald i aften- og nattetimerne
- er tålmodig, serviceminded og løsningsorienteret, også når du møder vanskeligheder.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi cirka 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt, og vi har et klart fokus på kompetence- og karriereudvikling.
Du vil blive ansat i Kontoret for cyber- og informationssikkerhed. Vi er ca. 35 medarbejdere, der blandt andet har ansvaret for at implementere den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed og ansvaret for styrelsens informationssikkerhed. Derudover udarbejder vi borger-, virksomhed- og myndighedsrettede kampagner og drifter hjemmesiden sikkerdigital.dk samt Cyberhotline for digital sikkerhed.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Vi er fleksible i forbindelse med ferie og eksamensperioder, og vi forventer, at du også er det i perioder med stor arbejdsbelastning.
Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, vil blive bedt om at fremvise en privat straffeattest. I forbindelse med ansættelse indhentes årligt straffeattest.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sikkerhedskonsulent Mansour Onib på telefon 24 42 58 74 eller e-mail manon@digst.dk. Spørgsmål vedrørende overenskomst og ansættelsesvilkår kan stilles til HR på digsthr@digst.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 1. oktober 2024.
Vi afholder samtaler løbende og forventer opstart snarest muligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
New Job Alerts
Aarhus Universitet
Postdoctoral in biophysical and structural characterization of auxin transport, Aarhus University, Denmark
Aarhus
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionCOWI
Market Director, Buildings and Industry
Kongens Lyngby
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionAarhus Universitet
Professor in Remote Sensing and GIS for Atmospheric Emission Monitoring and Modelling
Roskilde
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Vice President, Attraction & Onboarding in Novo Nordisk Global Talent Acquisition
Bagsværd
November 19, 2024
View Job DescriptionAstellas
Operational Effectiveness and Analytics Manager, Nordics
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionLooking for similar job?
Aalborg kommune
2 studentermedhjælpere til kommunikation
Aalborg
PART TIME
September 20, 2024
View Job DescriptionKVR Esbjerg
Søger 2 industriteknikere til aften- eller nathold. Du bliver en del af en ung og dynamisk afdeling
Esbjerg
FULL TIME
September 18, 2024
View Job DescriptionSee What’s New: Digitaliseringsstyrelsen Job Opportunities
Digitaliseringsstyrelsen
Forretningsorienteret jurist med interesse for digitalisering og IT-kontrakter
Copenhagen
FULL TIME
September 17, 2024
View Job DescriptionNew Job Alerts
Aarhus Universitet
Postdoctoral in biophysical and structural characterization of auxin transport, Aarhus University, Denmark
Aarhus
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionCOWI
Market Director, Buildings and Industry
Kongens Lyngby
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionAarhus Universitet
Professor in Remote Sensing and GIS for Atmospheric Emission Monitoring and Modelling
Roskilde
FULL TIME
November 19, 2024
View Job DescriptionNovo Nordisk
Vice President, Attraction & Onboarding in Novo Nordisk Global Talent Acquisition
Bagsværd
November 19, 2024
View Job DescriptionAstellas
Operational Effectiveness and Analytics Manager, Nordics
FULL TIME
November 19, 2024
View Job Description